Gratis Informationsaften

Den 9. oktober 2019. Kl. 18:00-20:00

Vil du høre mere om uddannelsen til Shiatsu kropsterapeut, så kan du deltage i et gratis infomøde.
Til dette møde, vil vi fortælle om uddannelsen og demonstrere en Shiatsu behandling. Under infomødet får du information om, hvad uddannelsen indeholder og hvordan uddannelsen er bygget op.

Kom og deltag, bliv inspireret og informeret!

Du får naturligvis mulighed for at stille spørgsmål til både behandlingsform og uddannelsen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Tilmeld dig på email: graeme@docherty.com

15 måneders Shiatsu Diplom Uddannelse. Næste hold starter januar 2020 i København.

Kurset er denne gang på dansk.

Uddannelsen er på 360 timer, som er spredt over 15 måneder. Pris: 59.500 kr. 

Uddannelsen er R.A.B Godkendt.

 

Shiatsu Skolen:

Shiatsu Skolen blev startet i 1997 af Graeme Docherty og Jeremy Halpin, der som udgangspunkt ønskede, at gøre det muligt at tage en Shiatsu Uddannelse i Danmark.

Gennem årene har vi på skolen uddannet hundredvis af Shiatsu terapeuter, flere af dem er i dag førende Shiatsu terapeuter i Danmark med egne klinikker.

Vi har afholdt mange workshops og seminarer med nogle af verdens bedste Shiatsu lærere og terapeuter på skolen, herunder Wilfried Rappenecker (D), Carola Beresford-Cooke (GB), David Ventura (SP), Laura Davidson (GB) Pia Staniek (D) og mange flere.

Vi mener, det er vigtigt hele tiden at inspirere og videreuddanne vores studerende, så de bliver dygtige terapeuter.

Uddannelsen er RAB godkendt:

Shiatsu-skolens uddannelse er godkendt under RAB, dvs. at uddannelsen suppleret med 360 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære giver adgang til at du bliver anerkendt under Registreret Alternativ Behandler efter Sundhedsstyrelsens regler. Konkret betyder dette, at din behandling er moms-fritaget.

Shiatsu Uddannelsen er for dig, der ønsker at arbejde med Shiatsu som et erhverv eller bierhverv.

Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage, kun normal fysisk kondition.

Skolen lægger vægt på, at de studerende udvikler deres egen behandlings-stil.

En del af undervisningen foregår derfor én til én. Vi oplever, at dette er den bedste – og mest effektive måde – at lære på.

Energi Stræk

Undervisning søger at finde mental og fysisk balance igennem meridianstrækkene som er en serie af øvelser og stræk udviklet af Zen Shiatsu Master Shizuto Masunaga. Via sansning af kroppens energi i de forskellige positioner, visualisering af meridianerne og deres tilhørende organer vil Qi finde en balanceret tilstand.

Øvelserne får energi-blokeringer (jitsu) til at løsne sig og øget bevidsthed/vitalitet tilføres slappe områder (kyo). Dermed skaber meridian strækkene en mere balanceret krop og psyke med en fri vejrtrækning og en følelse af centrering, styrke og ro.

Uddannelses Plan: “Lær at kravle”                                                             

Det er vigtigt at komme godt fra start. Til at begynde med vil du lære enkle teknikker, som skal hjælpe dig med at arbejde på gulvet. Uanset om du er nybegynder eller mester, vil disse grundlæggende teknikker være fundamentet for din Shiatsu.

Du vil lære:

  • At brug korrekt kropsvægt i trykket.
  • Hvordan du lokaliserer de 12 klassiske meridianer og nogle af deres vigtigste punkt-grupper.
  • Hvordan du let giver tryk med fingre, albuer og knæ.
  • Introduktion til de fem elementer, som er en af de grundlæggende principper i orientalske medicin.
  • At give tre behandlings- programmer, der kan bruges i starten til behandling af venner og familie.

Diagnose og kunsten ”at berøre”                                                                                               

At give en god Shiatsu handler ikke om fysisk styrke ved behandling, men mere om at vi er i stand til at føle og ændre strømmen af den vitale energi (ki) i klientens krop. Dette er uden tvivl den vigtigste færdighed for en Shiatsu terapeut. I denne del af uddannelsen vil vi arbejde dybere ind i berøringens kunst og undervise i, hvordan du føler reaktive og ikke-reaktive områder på kroppen (Kyo og jitsu områder)

Du vil lære Klassiske japanske Diagnoser

  • Ansigts diagnose
  • Ryg diagnose
  • Fod stilling diagnose
  • Japansk hara diagnose

Behandlings strategier og helingsprocessen

Symptomet står aldrig alene, så det er af stor betydning, at vi kan finde og behandle årsagen til symptomet, så symptomet ikke bare kommer tilbage. En Shiatsu terapeut skal forstå hver klient på et fysisk, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og åndeligt niveau og være i stand til at vurdere, hvilken niveauer årsagen til deres problemer ligger på.

I den sidste del af kurset vil vi se på strategier for behandling af forskellige sygdomme. Vi vil bl.a. se på otte af de mest almindelige sundhedsproblemer, du møder i en klinik

  • Angst & Depression
  • Stress og spændinger
  • Søvnløshed
  • Piskesmæld
  • Hovedpine og migræne
  • Fordøjelsesproblemer
  • Menstruationssmerter
  • Gigt og led smerter
  • Kronisk træthed

Du lærer at forstå og se kundens symptomer som en del af den helbredende proces. Her begynder vi at samle alt, hvad du har lært, sammen, din praktiske og teoretiske viden, så du kan forstå og håndtere kundernes spørgsmål på et professionelt niveau. Her vil du lære at registrere “sygehistorier” og forstå dem. Du vil lære at kombinere de forskellige diagnosesystemer for at styrke din samlede vurdering af energi tilstand hos dine klienter.

Under uddannelsen vil vi invitere venner, familie og kolleger i at tage del i elev- klinikker. Det giver dig mulighed for at få praktisk erfaring.

Praktiske oplysninger

Uddannelsen afsluttes med en praktisk og teoretisk eksamen.

Kursus Krav: 80% fremmøde til alle klasser. 30 dokumenterede behandlinger. Tilfredsstillende afslutning af praktisk og teoretisk eksamen

Betaling

Der betales et tilmeldingsgebyr på 5900 kr. og derefter 3600 kr. om måneden i 15 måneder.

Find datoer og tilmeld dig her